Når kærligheden blomstrer, og man deler bolig med sin partner, er det sjældent, at man tænker på, hvad der sker, hvis forholdet en dag skulle ophøre. Alligevel er det en realitet, som mange bliver konfronteret med – og her
kan det få store konsekvenser, hvis man ikke på forhånd har aftalt, hvordan boligen skal deles. Uanset om I er gift eller samlevende, er det derfor vigtigt at kende forskellen på en samejeaftale og en ægtepagt, og hvordan disse juridiske dokumenter kan sikre jer bedst muligt ved et eventuelt samlivsophør.
Denne artikel guider dig igennem, hvad en samejeaftale og en ægtepagt egentlig er, og hvorfor det kan være afgørende at tage stilling til, hvordan boligen skal fordeles, hvis I går fra hinanden. Du får også et overblik over fordele og ulemper ved de to løsninger samt konkrete råd til, hvordan I vælger den aftale, der passer bedst til jeres situation. Målet er at skabe tryghed og gennemsigtighed, så I undgår ubehagelige overraskelser – og kan fokusere på at nyde hverdagen sammen.
Hvad er forskellen på en samejeaftale og en ægtepagt?
En samejeaftale og en ægtepagt er to forskellige juridiske dokumenter, der begge kan bruges til at regulere ejerskab og rettigheder til en fælles bolig, men de anvendes i forskellige situationer. En samejeaftale indgås typisk mellem ugifte samlevende, der ejer en bolig sammen, og aftalen fastsætter blandt andet, hvordan boligen skal deles ved et eventuelt brud, hvem der har ret til at blive boende, og hvordan udgifterne skal fordeles.
En ægtepagt derimod er en aftale mellem ægtefæller om formueforhold, hvor man for eksempel kan aftale særeje, så boligen ikke skal deles ligeligt ved skilsmisse.
Kort sagt regulerer en samejeaftale ejerforholdet mellem personer, der ikke er gift, mens en ægtepagt er relevant for gifte par og handler om at fravige de almindelige regler om fælleseje.
Hvorfor er det vigtigt at sikre boligen ved samlivsophør?
Når et par går fra hinanden, kan der let opstå uenighed om, hvem der har ret til at blive boende i boligen, og hvordan værdien af boligen skal deles. Boligen er ofte familiens største formuegode, og derfor kan uafklarede forhold omkring ejerskab og rettigheder føre til både økonomiske tab og følelsesmæssige konflikter.
Ved at sikre boligen på forhånd gennem en samejeaftale eller ægtepagt, kan I undgå tvister og skabe tryghed for begge parter – både under samlivet og i tilfælde af samlivsophør.
Det giver klarhed over, hvad der skal ske med boligen, hvordan værdien fordeles, og hvem der eventuelt har forkøbsret, så I undgår dyre og langvarige retssager. Dermed beskytter I både jeres økonomi og det gode samarbejde – også hvis vejene en dag skilles.
Fordele og ulemper ved samejeaftale og ægtepagt
Når man skal vælge mellem en samejeaftale og en ægtepagt i forbindelse med sikring af bolig ved samlivsophør, er det vigtigt at kende fordele og ulemper ved begge løsninger. En samejeaftale er relevant for ugifte samlevende og giver mulighed for at aftale, hvordan boligen skal fordeles, hvem der har ret til at overtage den, og hvordan udgifter og indskud skal håndteres ved et brud.
Fordelen ved en samejeaftale er, at den kan tilpasses præcist til parternes ønsker og situation, men ulempen er, at den kun gælder for det konkrete aktiv (fx boligen) og ikke dækker andre formueforhold.
En ægtepagt er derimod kun relevant for ægtefæller og kan omfatte hele eller dele af formuen, f.eks. hvis man ønsker særeje på boligen.
Fordelen ved en ægtepagt er, at den kan give en bredere økonomisk beskyttelse, men den kræver tinglysning og kan være mere kompleks at udfærdige. Derfor bør valget mellem samejeaftale og ægtepagt afhænge af både civilstand, ønsker til fordeling og behov for fleksibilitet.
Gode råd til at vælge den rette løsning for jeres bolig
Når I skal vælge mellem en samejeaftale og en ægtepagt for at sikre jeres bolig, er det vigtigt først at tage udgangspunkt i jeres konkrete situation og behov. Overvej, om I er gift eller samlevende, da dette ofte har stor betydning for, hvilken løsning der passer bedst.
Tænk også over, hvem der har investeret hvad i boligen, og hvordan I ønsker, at værdierne skal fordeles ved et eventuelt samlivsophør. Det kan være en god idé at drøfte scenarier sammen, så I får talt åbent om jeres forventninger og ønsker.
Uanset hvad I vælger, er det altid anbefalelsesværdigt at få professionel rådgivning fra en advokat eller juridisk rådgiver, da reglerne kan være komplekse, og det er vigtigt, at aftalen bliver tilpasset netop jeres forhold. På den måde får I ro i maven og undgår ubehagelige overraskelser, hvis I en dag går fra hinanden.
